Butikker-til-salg.dk

Dette site er skabt af Lokaleportalen.dk, som er Danmarks største portal for erhvervslokaler. Send en mail til [email protected] eller ring på 25238710, hvis du vil udleje dine lokaler hurtigt.

Butik til leje i Nyborg

205 m2 butik i Nyborg til leje

Flot hjørnebutik med bedste beliggenhed og kæmpestor facade

Flot hjørnebutik med bedste beliggenhed og kæmpestor facade
Barfoed Group udlejer nu en af de bedst beliggende butikker i centrum af Nyborg, samt tillige en af de butikker, som har den største facade.

Lejemålet blev omfattende istandsat i 2019, da House of Home flyttede ind, og det fremstår i dag i flot stand.

Indgangen til butikken ligger lige på hjørnet af Nørregade og Nygade, som begge er gågader, og der er 6 store vinduer i facaden mod Nygade, samt 3 store og 2 mindre vinduer i facaden mod Nørregade.

Beliggenhed og eksponeringsværdi kan dermed ikke blive meget bedre i Nyborg handelscentrum.

På gårdsiden ligger personalerummet, som er nydeligt og stort nok til, at der både kan være spiseplads og plads til skrivebord.

Da lejemålet blev istandsat i 2019, blev der udført nye lofter med de viste firkantede loftslamper, nyt trægulv, nye elinstallationer, nyt køkken, ny indgangsdør, der åbner automatisk, m.m.

Lejemålet overtages nymalet. Der er køleskab med fryser, samt løst stående el-kogeplade.

De nuværende spotlamper fjernes, idet de tilhører den nuværende lejer, og ny lejer opsætter selv egen spotbelysning iht. lejers koncept.